
Jeg er meget stolt af at være i familie med min farfar, Harald Borges! For han var, udover at være en fantastisk farfar, også en rigtig dygtig Kunstner og illustrator. Idag var jeg til åbningen af en ny udstilling "Genkendelsens glæde" på plakatmuseet i Århus, hvor min farfar var repræsenteret med 6 af hans plakater. Udover at jeg da rendte rundt som det stolte barnebarn og det i sig selv var et hit, må jeg sige at det var en rigtig fantastisk udstilling, med mange af de gamle plakater som må siges at være klassikere idag! Udstillingen varer vidst helt indtil september og jeg kan varmt anbefale at tage et smut forbi hvis man som jeg har en svaghed for gamle plakater.